Om Camilla Kring
Hej, jeg hedder Camilla Kring, og jeg uddannet civilingeniør og ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet. Jeg er indehaver af konsulentvirksomheden, Super Navigators ApS og i de sidste 19 år har jeg arbejdet med at skabe fleksible arbejdskulturer, der understøtter forskellige døgnrytmer. Jeg er forfatter til fem bøger og ekspert i anvendt kronobiologi, interviewet til blandt andre New York Times, BBC og The Guardian.
Min interesse for rytmer begyndte, dengang jeg – i starten af nullerne – arbejdede på min ph.d.-afhandling om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg skrev min ph.d.-afhandling i timerne mellem middagstid og midnat, og jeg kunne tydeligt mærke, at min optimale skriveenergi først indtraf fra klokken 14 om eftermiddagen.
Mens jeg skrev på min afhandling i 2003, fandt den engelske forsker Simon N. Archer frem til det gen, som hænger sammen med, hvorvidt du er A- eller B-menneske. Per3-genet hedder det. Og der findes to variationer: De korte længder af Per3-genet ses hos B-mennesker, mens de lange indikerer, at der er tale om et A-menneske. Det var første gang, jeg hørte om forskning i kronobiologi.
Med kronobiologien fik jeg et sprog for min egen døgnrytme. Jeg er B-menneske. Eller med kronobiologiske termer: en sen kronotype. Jeg er mest frisk om eftermiddagen og aftenen. Med min nye viden om kronobiologi begyndte jeg at stille spørgsmål til den måde, vi har indrettet samfundet på. Hvem har skabt rytmerne i skolen og på arbejdspladserne?
I 2006 startede jeg B-samfundet/B-Society, hvor missionen er at skabe et samfund, der understøtter forskellige døgnrytmer. B-Society har medlemmer i 50 lande, og det er blevet en livsmission for mig at kæmpe for retten til at leve i takt med ens døgnrytme.
På mange måder er Center for Anvendt Kronobiologi B-Society 2.0, og jeg håber, at Center for Anvendt Kronobiologi kan være med til at udbrede kendskabet til forskningen i kronobiologi.
Jeg mener, at vi skal skabe et samfund, der giver det enkelte menneske en større frihed til at organisere døgnets timer på en måde, så det understøtter den døgnrytme, vi hver især er født med, men også de forskellige arbejds- og familierytmer, vi har. For når du finder din rytme, så får du et bedre og mere bæredygtigt liv. Lad os sige farvel til gamle rytmer fra landbrugssamfundet og industrisamfundet og i stedet skabe bæredygtige fremtidsrytmer.