Teenagere er B-mennesker (sene kronotyper). Forskning viser, at en senere mødetid giver både mere søvn og højere karakterer til de unge mennesker.

Det kan være, du undrer dig over, at vores døgnrytme ændrer sig i de år, vi er unge, når du har læst, at vi er født med et indre ur. Forklaringen på det – at vi bliver sene kronotyper i vores unge år – skal måske findes i produktionen af kønshormonet testosteron. Forskere har fundet en sammenhæng mellem et højt niveau af testosteron i kroppen og det at være en sen kronotype. Testosteron er et kønshormon, som primært, hos mænd, produceres i testiklerne. Hos kvinder produceres mindre mængder testosteron i æggestokkene og i binyrerne. Alligevel er kvinders testosteronniveau cirka seks gange så stort som vores østrogenniveau – også kaldet det kvindelige kønshormon. Og kvinder danner ligesom unge mænd stigende mængder testosteron i puberteten.

I løbet af pubertetsårene bliver produktionen af testosteron 100-300 gange større. Produktionen topper, når man er ung voksen, hvilket også er det tidspunkt, hvor vi er mest sene kronotyper. Kvinder er især sene kronotyper omkring 19,5-årsalderen, for unge mænd gør det samme sig gældende det omkring 21-årsalderen.

Selv i udviklingslandenes små, isolerede lokalsamfund, uden elektrisk lys og funklende mobilskærme, går teenagere senere i seng og står senere op end deres medborgere. Till Roenneberg afviser i bogen Retten til at sove (2019), at teenagere går sent i seng, fordi de elsker at spille computerspil, at sende beskeder til hinanden på whatsApp eller at scrolle på Instagram, Facebook og TikTok. Det gør han, fordi han har studeret et samfund uden elektricitet – Quilombo i Brasilien – og her viser det sig, at de unge har præcis samme soveadfærd som den, der kendetegner teenagere i vestlige lande. Han skriver: ”Samme adfærd, som vi har rapporteret om teenagere og tweens i den moderne verden, findes i samfund, der lever uden elektricitet og diskoteker. Disse teenagere har ingen mobiltelefoner, ingen computere, ingen fjernsyn, ikke engang radioer – og de sover stadig godt op ad dagen, medmindre de vækkes.”

Forskning viser entydigt, at det, at unge mennesker skal tidligt op og i skole, tvinger dem til at være vågne, på tidspunkter hvor teenagekroppen egentlig har brug for hvile. Og omvendt forsøger vi at tvinge de unge til at sove, på tidspunkter hvor de egentlig er parat til at være oppe og i gang.

Everline Crone, som er professor i kognitiv neurovidenskab og udviklingspsykologi, slår fast, at det er de færreste unge mennesker, der er i stand til at falde i søvn før klokken 23. Fordi flertallet i denne aldersgruppe er B-mennesker, er der også rigtig mange, som fulde af energi om aftenen – men svære at vække om morgenen. Og mange vil føle sig uoplagte i skolens første timer.

I oversigtsartiklen ”Synchronizing education to adolescent biology: let teens sleep, start school later” konkluderes det, at det er en god idé at lade teenagere sove i overensstemmelse med deres indre ur. Hvis man vil have dem til at trives og få mest muligt ud af skoletiden. De forskere, som står bag artiklen, anbefaler, at mødetidspunktet for 16-årige bør være omkring klokken 10, og for 18-årige bør den rykkes til omkring klokken 11.

Indførelsen af en senere mødetid end klokken 8 i skolen og på ungdomsuddannelserne er imidlertid et kontroversielt emne. Hvor ofte hører man ikke fra eksperter, at teenagere blot skal lære at gå tidligere i seng, og så vil de automatisk også stå tidligere op?

En tidligere gymnasierektor har udtalt: ”Langt de fleste er kun B-mennesker, fordi de går for sent i seng. Hvis de vænnede sig til at gå i seng klokken 22, så kunne de blive A-mennesker.“

En af myterne om B-mennesker er, at det bare handler om at tage sig sammen og stå tidligt op. Men B-mennesker kan ikke bare gå i seng klokken 10 om aftenen, lægge sig på hovedpuden og falde i søvn.

Et andet argument mod en senere mødetid i skolen er, at teenagere skal socialisere sig, og at de derfor lige så godt kan vænne sig til og lære at tilpasse sig de krav, som de senere vil møde i samfundet. Hvordan kan vi i det 21. århundrede fastholde en mødetid klokken 8 i skolen med det argument, at eleverne skal lære at stå op om morgenen og gå på arbejde?

Det gav god mening at stå tidligt op i landbrugssamfundet, men i dag er det kun fire procent af befolkningen, som arbejder med landbrug. Bondekulturen sidder stadig dybt i os alle, og fra generation til generation smadrer vi børnenes naturlige sove-vågen-rytme. Med den konsekvens at de ikke kan mærke sig selv senere i livet. For de skal op. Op og gå i skole.

Tænk, hvad lidt senere mødetider kunne gøre for de unges koncentration samt ikke mindst for deres helbred.