Center for Anvendt Kronobiologi formidler forskning i kronobiologi og kommer med konkrete anvisninger til, hvordan kronobiologisk forskning kan implementeres i samfundet.

Kronobiologi er studiet af menneskets døgnrytmer. Du er født med et indre biologisk ur, et masterur, som sidder i den del af hjernen, der kaldes hypothalamus. Masteruret kaldes også den suprachiasmatiske kerne eller forkortet SCN – og består af cirka 20.000 nerveceller. Det er variationer i menneskets gener, der gør, at vi sover og er vågne på forskellige tidspunkter af døgnet. Din døgnrytme er derfor ikke noget, du vælger. Nogle mennesker falder tidligt i søvn og står tidligt op, mens andre falder senere i søvn og står senere op. Du er genetisk disponeret for at være enten morgenfrisk eller aftenfrisk.

Fordelingen af ​​døgnrytmer, eller kronotyper, spænder fra ekstrem A-menneske, tidlig kronotype, som går tidligt i seng og står tidligt op, til ekstrem B-menneske, sen kronotype, som går sent i seng og står sent op, på samme måde som menneskets højde varierer fra lav til høj.  

Hele 83 procent af verdens befolkning – i Europa, USA og Asien – er nødt til at afbryde søvnen før tid for at gå på arbejde eller i skole. Desværre har det en helbredsmæssig pris at sove for lidt på arbejdsdage – uge efter uge, år efter år. I 2018 viste et stort studie fra Northwestern University, at B-mennesker har 10 procent større risiko for at dø for tidligt i sammenligning med A-mennesker.

Forskning i kronobiologi viser, at det at leve ude af takt med vores biologiske ur gør os mere sårbare over for infektion, kræft, fedme, type 2-diabetes og hjertesygdomme.

Vi har brug for nye og mere bæredygtige rytmer i vores liv, hvor vi i højere grad kan leve i takt med vores biologisk ur.